Refusionspolitik
FORTRYDELSES- OG RETURPOLITIK
Fortrydelsesret
Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos HomeCPH. Fristen regnes fra den dag, hvor du eller en person, du har udpeget, modtager varen.
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du inden fristens udløb sende en tydelig meddelelse til info@homecph.com. Oplys gerne dit ordrenummer og den vare, du ønsker at returnere.
Kontakt os gerne før returnering, så vi kan sende returadresse og praktiske instruktioner. Din fortrydelsesret afhænger dog ikke af, at du modtager et returnummer eller vores godkendelse.
Returnering
Efter du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet, skal varen returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter meddelelsen.
Du betaler selv de direkte udgifter til returforsendelsen, medmindre andet er aftalt. Varen skal emballeres forsvarligt. Du bærer risikoen for varen under returforsendelsen, indtil vi har modtaget den, og vi anbefaler derfor, at du anvender en forsendelsesform med sporing.
Pakker sendt uden omdeling eller pr. efterkrav modtages ikke.
Varens stand og vintagevarer
HomeCPH sælger hovedsageligt brugte, ældre og unikke vintagevarer. Varerne kan derfor have almindelige alders- og brugsspor. Kendte mærker, skader og væsentlige brugsspor beskrives og vises så tydeligt som muligt i produktteksten og billederne.
Du må undersøge varen på samme måde, som du normalt ville kunne i en fysisk butik. Hvis varen er blevet håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan du hæfte for en eventuel værdiforringelse.
Varen skal returneres med alle medfølgende dele og i forsvarlig emballage. Du skal kunne dokumentere købet, eksempelvis med ordrenummer eller kvittering.
Tilbagebetaling
Vi tilbagebetaler beløbet senest 14 dage efter den dag, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet.
Ved gyldig fortrydelse tilbagebetaler vi købsbeløbet samt prisen for den billigste almindelige leveringsform, som vi tilbød ved købet. Eventuelle ekstra omkostninger, som skyldes dit valg af en dyrere leveringsform, tilbagebetales ikke.
Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur, alt efter hvad der sker først.
Reklamationsret, skader og forkerte varer
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten gælder også brugte varer, men omfatter ikke almindeligt slid, aldersrelaterede forhold eller konkrete fejl og brugsspor, som var tydeligt oplyst før købet.
Kontrollér varen hurtigst muligt efter modtagelsen. Kontakt os på info@homecph.com, hvis varen er blevet beskadiget under transporten, hvis du har modtaget en forkert vare, eller hvis varen har en mangel, som ikke fremgik af produktbeskrivelsen og billederne.
Oplys gerne dit ordrenummer, og vedhæft tydelige billeder af varen, emballagen og eventuelle skader. Vi vurderer derefter sagen og informerer dig om den videre behandling.
Hvis reklamationen er berettiget, afholder HomeCPH de rimelige omkostninger ved returneringen. Afhængigt af omstændighederne kan løsningen være reparation, omlevering, et passende afslag i prisen eller tilbagebetaling.
Kontakt
Spørgsmål om fortrydelse, returnering eller reklamation kan sendes til:
HomeCPH
E-mail: info@homecph.com